Du oplever forandringer hver dag
……og nogle kan være svære at se meningen med her og nu.
Forandringer handler om flg. – i teorien:
-
Afslutning
Forlade en stabil, velkendt tilstand – kendte rutiner, trygge rammer -
Neutral periode
Usikkerhed, frustration, færre faste holdepunkter.
Se muligheden for at prøve nye ting, lære nye ting. -
Ny begyndelse
Få fast grund under fødderne, indgå i nye sammenhænge, få bugt med usikkerheden, se nye muligheder, afprøve nye muligheder.
Puha….jeg troede lige, at det kun var mig, som kunne få et underligt fjernt blik :), når der sker noget nyt.
Det er helt normalt, at når jeg gennemgår en forandring, så vil jeg først opleve en form for afslutning med det kendte (det jeg plejer:)) for at gå ind i den nye begyndelse. Der indimellem ligger den neutrale periode, hvor jeg lige skal af med min frustration eller jeg skal igennem en periode, hvor jeg skal lære nyt…og hvad var der galt med det gamle? Det er helt normalt at have det sådan. Jeg prøver i den neutrale periode at finde en mening med det nye og måske give det nye min egen mening, så jeg kan komme videre.
Ofte når vi slet ikke at registrere, at vi går gennem disse faser inden vi er i gang med den ny begyndelse. Det er nemlig oftest ved store rokader, ændringer i en ens livs- eller arbejdsvilkår eller lignende, at vi vil opleve det som en forandring. Dog er der jo masser af forandringer hver dag. Vi går fra forår til sommer – garderoben er krympet i løbet af vinteren:( – udsalg eller kur?…Slutresultat vil blive….at vi kommer til gå sommeren i møde i sommertøj af den ene eller anden slag:).
Et eksempel
Jeg plejer at spise havregryn om morgenen, men sønnike har spist det sidste. Ok så må det blive knækbrød i dag….selvom det ikke mætter som havregryn. Jeg smører lige en ekstra mad at tage med.
Kan du huske, da mobiltelefoner ikke var hver mands eje? Vi brugte i stedet for fastnettelefon. Så kom mobiltelefonen i små smarte udgaver og pludselig havde alle en mobil både arbejdsmæssigt og privat. Den neutrale periode bestod i, at nu skulle jeg have en telefon på mig, jeg skulle kunne finde ud af den, aflytte den, indlægge voicemail m.m. Og hvad sker der lige i dag? Mange afskaffer deres fastnettelefon og har kun en mobiltelefon eller en smartphone. Ja, det var samme vej det gik, da vi gik fra skriftruller til en bog og fra bogen til computeren.
Stil dig selv spørgsmålet: Hvor tit har du egentlig været ked af den nye begyndelse?
Hvad kan du gøre i fremtiden for at være mere forberedt på den neutrale periode? Vil du søge viden om det nye? Vil du blot prøve dig frem i bedste mesterlære stil?
Mangler du hjælp til processen…..så er jeg ikke længere væk end et telefonopkald.