OXHOLMS

4 x 20 reglen

februar 9, 2013

 

Når to mennesker mødes første gang, udveksles der en uudtalt kommunikation. I samme øjeblik du ”fanger” den andens optræden, træder 4 x 20 reglen i kraft.

De første 20 sekunder (tiden)

I de første 20 sekunder bedømmes du ud fra dit udseende, din påklædning og din kropsholdning. Alle sanser går i gang hos modparten og f.eks. kan støj, dårlige dufte have en negativ virkning på det første møde.

De første 20 ord (tale)

Jo klarere og mere betydningsfuld, du kan formulere dig, jo bedre en start sikrer du dig. Overvej, hvad du siger som det første.

De første 20 skridt (bevægelse)

Når du går ind i et lokale eller går hen imod en ny partner/kunde/borger/klient/gæst så aflæses din kropsholdning og gang. Hvis du slæber dig træt og sløvt af sted samtidig med at du taler begejstret, opfatter modparten dig som utroværdig. 

De første 20 cm (ansigtet)

Smil. Især med øjnene. Vis at du er glad og glæder dig til mødet. Nedladenhed, arrogance, ligegyldighed m.v. sætter dig fra start af bagud. Dit ansigt er som en åben bog og det ”visitkort”, der huskes bedst.

Og så er der lige det med at give hånd. 

I mødet med nye mennesker her i Danmark er det god dannelse at give hånd. I andre lande, hvor der er andre kulturer er det også vigtigt at vide, hvordan man hilser på hinanden første gang.

Skriv din kommentar her

* Skal udfyldes, e-mail offentliggøres ikke