Hvornår har du brug for krisekrammeren?
Krise betyder iflg. Den Danske Ordbog:
en vanskelig eller farlig situation hvor tingenes tilstand er forværret eller akutte problemer er opstået eller vanskeligheder af åndelig art; psykiske problemer eller afgørende tidspunkt eller periode hvor et sygdomsforløb kulminerer for derefter at få en positiv eller negativ udgang.
Dvs. en krise kan være en problematisk forandringssituation/dilemma forbundet med et vendepunkt.
Kram betyder iflg. Den Danske Ordbog:
at kramme; omfavnelse, knus
I min funktion af krisekrammer viser jeg anerkendelse for organisationen og dens udfordringer. Min rolle er ikke at være smagsdommer eller hvordan organisationen er havnet, hvor den er. Min rolle er at få organisationen til at se fremad – at tage det bedste med fra fortiden til fremtiden.
Når du forlader noget trygt og går ind i noget nyt/måske utrygt for dig…..så kommer du i den neutrale fase, hvor du skiftevis er frustreret og glæder dig til det nye/den nye begyndelse. Jeg hjælper dig gennem faserne….så alle er ombord også efter forandringen.
Eks.: Kan du huske dengang vi kun havde fastnettelefoner? Da de første mobiltelefoner kom og vi skulle bruge dem – rev nogle sig i håret, fordi hvorfor nu det, når fastnettelefonen fungerede, mens andre glædede sig til at de kunne tage telefonen med rundt – væk fra skrivebordet. I dag stiller vi ikke spørgsmålstegn ved smartphones. Vi er kommet videre …..noget ukendt er blevet kendt og vi er gået fra den neutrale fase til den nye begyndelse – det giver mening og derfor opfattes det som helt naturligt.
En ting er sikkert…..denne proces vil du komme til at gennemgå mange gange i dit liv, da vi lever i en foranderlig og kompleks verden….spørgsmålet er, hvordan du tackler den.
“Ukrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende”
citat af Peter Plys