OXHOLMS

oxholm andersen

Mit navn er Lisbeth Oxholm Andersen

Uddannelsesmæssigt spreder jeg mig over en bred palette:

I vinteren 2021/22 tog jeg “Bestyrelsesuddannelsen for andelsvirksomheder og øvrige demokratiske virksomheder” hos Aarhus Universitet, Aarhus BSS. Så nu er jeg også godt klædt på til de bestyrelsesposter, som jeg har i både Tønder Forsyning A/S og i Norlys Amba.

I november 2020 blev jeg certificeret som Motivator Analyzt og i maj 2022 tog jeg en master i Motivator Analyzt hos Mark Anthony.

I dag stiger antallet af opgaver for den enkelte medarbejder. Samtidig øges kompleksiteten også i opgaverne.

Dermed begrænses muligheden for at nå alt og at komme helt i mål. Det bliver også sværere at opleve, at man lykkes og virkelig er god til noget.

Motivation handler i høj grad om at have et mål, komme i mål, om at lykkes og mærke, at man tilfører værdi ved den man er og gennem det man kan.

Så jeg kan nu hjælpe dig og dit team ude i organisationen med en motivationsanalyse, som viser den enkeltes motivationstype, motivationsgrad, stressniveau, om du befinder dig på den ”rette hylde”, om du er under- eller overstimuleret, hvordan det ser ud med motivation i forhold til privat adfærd og til slut beskrives noget om din målsætning. Altså hvor vil du gerne hen i fremtiden. Her kan jeg også hjælpe dig i gang med at lave din egen motivationsstrategi.

I juni 17 afsluttede jeg  certificeringsuddannelsen som Arbejdslystkonsulent – herunder var der også et modul i teamledelse. Vidste du, at mening har fire gange så stor betydning for den samlede oplevelse af arbejdslyst, som eksempelvis oplevelsen af at være omgivet af gode kollegaer har? Vidste du, at ledere også er mennesker? Vidste du at seniorer er de mest motiverede?

Det var også i foråret 17 jeg gennemførte kurset ELP (Effektiv Leder Proces), som handler om at kunne optimere og agere effektiv i sin organisation. Derudover har jeg været på flere af E-stimate konferencer, som afholdes årligt med et spændende tema, bl.a. “Talentudvikling” og “Lederskabets mørke sider”.

Jeg er uddannet som proceskonsulent fra Attractor….og har brugt denne uddannelse både i mit job som pædagogisk funktionsleder og i mit job som underviser hos COK (Center for offentlig kompetenceudvikling) og nu også i mit virke som organisationsindvikler. Jeg har løbende gennem årene som selvstændig taget kurser og uddannelser i det, som gjorde mig nysgerrig og som jeg kunne bruge i min virksomhed. Jeg er optaget af hvad adfærd og motivation gør ved os i arbejdslivet.

2013 var året, hvor jeg tog Iværksætteruddannelsen hos IdeAkademiet og i 2014 var jeg med i et partnerprojekt omkring iværksætteri (IdeKlubben). 2014 var også året, hvor jeg var mødeleder hos Global Network, som er et salgs- og erhvervsnetværk, der  netværker hver 14. dag.

Tidligere er jeg uddannet som pædagog og jeg har arbejdet både som institutionsleder i en 0-14 års institution og som områdeleder og pædagogisk funktionsleder på forvaltningsniveau.

Jeg har også en uddannelse som social- og sundhedshjælper med i bagagen….som jeg slet ikke ville have undværet, da jeg startede min pædagogiske karriere. Her har jeg erfaring fra både den udekørende hjemmepleje og fra plejecentre.

Lige efter HH blev jeg uddannet kontorassistent på den lokale ugeavis og bogtrykkeri samt jeg arbejdede hos en lokal ejendomsmægler.

Gennem mit arbejdsliv har jeg vejledt og rådgivet og lavet procesorienteret arbejde….jeg var bare ikke lige klar over, at det var det, som jeg gjorde.

I min fritid er jeg engageret i netværk på både lokalt, nationalt og internationalt niveau

Jeg er bestyrelsesmedlem i Tønder Forsyning A/S, som forbrugervalgt (fra 2014 – ). Jeg er desuden aktiv i “Forbrugernetværk i Danva”, som er en gruppe af forbrugervalgte, som mødes og tager emner op omkring f.eks. spildevand, rent drikkevand og god selskabsledelse.

Jeg er repræsentantskabsmedlem i Velliv Foreningen (før hed det Norliv, Foreningen NLP og inden det Nordea Liv og Pension – men efter at medlemmerne har købt 100% af aktierne tilbage fra Nordea fik vi i efteråret 2018 nyt navn).

Jeg er repræsentantskabsmedlem i DLG amba (Dansk Landbrugs Grovvareselskab), hvor strategien handler om Food, Energy & Housing. Men der er også fokus på bæredygtighed og digitalisering (jeg sidder i en arbejdsgruppe om digitalisering).

Jeg har siddet i bestyrelsen i Norlys amba – jeg blev valgt ind i bestyrelsen i SE a.m.b.a. i april 2019 og ved fusionen med Eniig kom det nye selskab til at hedde Norlys, hvor jeg foruden amba sad i Norlys Energi A/S, Norlys Digital A/S og kompetenceudvalget (2019-2023). Jeg sidder nu i selve repræsentantskabet (2023 – )

Lokalt og nationalt har jeg været repræsentant i Tryghedsgruppen og dermed også regionsrepræsentant i Trygfondens regionale råd i SydDanmark, hvor jeg var formand. Derudover sad jeg i TrygFondens bevillingsudvalget, hvor de større donationer og forskningsdonationer blev behandlet samt jeg var med i en arbejdsgruppe omkring medlemsudvikling i Tryghedsgruppen (2012-2022).

Jeg har været engageret i Soroptimisterne (netværk for kvinder i erhverv) både lokalt, nationalt og internationalt. Ligeledes har jeg været Rotarianer og været aktiv på både klubniveau og i regionen.

Jeg har været næstformand i bestyrelsen i Æ Synnejysk forening.

Jeg har været i repræsentantskabet for den lokale sparekasse – Bredebro Sparekasse og for arbejdsløshedskassen for selvstændige – DANA (nu FRIE).

Jeg har været med til at oprette PowerQ i 2010, da vi syntes, at der manglede et netværkstilbud til kvindelige potentialer, ressourcer og kompetencer på tværs i vores nye kommune. Vores formål var at samle idemagere, igangsættere, inspiratorer og historieskabere. Vi hjalp hinanden i gang med det vi brændte for (resulterede i flere, som er blevet selvstændige iværksættere), vi ville have det sjovt, vi ville være trivsels- og miljøskabere og så ville vi være indgangen for nye tilflyttere.  Og jeg kan så drage paralleller til min virksomhed Oxholms, som jo også skal hjælpe dig med at give trivsel og ha’ det godt på din arbejdsplads.

Privat er jeg gift og bor på landet. Det er også herfra jeg driver min konsulentvirksomhed. Jeg har dog også et kontor på Rømø.

Du er velkommen til at følge med i min Blog her på Oxholms.dk eller på facebook.

For spørgsmål af enhver art, er du meget velkommen til at kontakte mig enten pr. telefon eller via mail.

Jeg glæder mig til at møde dig

– Velkommen hos Oxholms

CV

Erhvervserfaring:
Selvstændig – konsulentfirmaet Oxholms (2010- )

Selvstændig proces- og udviklingskonsulent. Underviser hos COK. (2010-12)

Pædagogisk funktionsleder, Dagplejen, Aabenraa kommune
(2008-2010)

Områdeleder i Dagplejen, Aabenraa Kommune (2007-2008)

Leder i ”Havbrisen”, Ballum, Bredebro kommune. (2003-2007)

Souschef i Markledets Børnehave, Løgumkloster (barselsvikariat)
(2002-2003)

Social- og sundhedshjælper på Plejecentret ”Toftegården”, Toftlund (1995-98)

Kontorassistent – Ejendomsformidler Johs. Garder, Tønder (1991-93)

Kontorassistent – Th. Laursens Bogtrykkeri A/S og ”den lille avis”, Tønder. (1990-91)

Skolegang/Uddannelse:

Certificeret Arbejdslystkonsulent (Erhv.akademi Dania) 2017

Modul i teamledelse (Erhv.akademi Dania) 2017

Masterclass i psykologi (2012-13)

Proceskonsulentuddannelse – 2. år, Attractor (2010)

Proceskonsulentuddannelse – 1. år, Attractor (2009)

Pædagog (Haderslev seminarium) (1998-2002)

Social- og sundhedshjælper
(Sønderborg)(1993-94)

Højere Handelseksamen (Tønder) (1986-88)

Kurser/videreuddannelse:

E-stimate konference om Talentudvikling med personprofiler i sportens verden (2017)

ELP (Effektiv Leder Proces) kursus (TE) 2017

Kursus i “Nytænk dine arbejdsrytmer” (Seminarier) 2016

Certificering i 5 faktor – E-stimate (2015)

Kursus i Enneagram (IFP)

Certificering i Adfærdsprofil og styrkeprofil – E-stimate (2012)

Konference om dagtilbudsloven
(juni 2012)

Kursus om vækstmodelen (april 2012)

AVG – Almen Voksenpædagogisk grundudd. (2011)

Sundhedsambassadør (2009)

NLP communicater (CVU, Sønderborg)(2007)

GLU – Grundlæggende Lederuddannelse
(Tønder Handelsskole) (2006)

Den Pædagogiske Diplomuddannelse (modulet ”Pædagogisk udviklingsarbejde” – 10 dg.) (2005)

Arbejdsmiljøuddannelse
(5 dg. i nævnte periode) (2005)

Praktikvejlederkursus
(3 dg. Haderslev) (2002)

Merkonom
(Ledelse & samarbejde) (1990)