Fortællingen om et udviklingsprojekt med unge uddannelsesparate i alderen 18-29 år.
marts 7, 2016
I efteråret 2015 blev jeg spurgt af Udviklingscenter Syd i Haderslev, om jeg ville være en del af et team, som skulle udvikle et 15 ugers forløb for uddannelsesparate unge mennesker. De havde fået opgaven af Jobcentret. Der var nedsat en styregruppe med alle relevante interessenter og vi havde løbende kontakt og kunne dermed også løbende tilrette forløbet.
Min funktion ville blive mentor for ca. halvdelen af de unge på forløbet – og underviser for hele gruppen. Unge mennesker var den eneste målgruppe, som jeg ikke før havde arbejdet med – men jeg har det jo som Pippi og tænkte “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt”. Projektet blev en fantastisk lærende rejse – også for mig.
Målsætningen var, at motivere de unge til ordinær uddannelse via en intensiv indsats – men også via “brobygning til uddannelse” at ruste de unge fagligt og personligt til at kunne påbegynde beskæftigelse eller gennemføre en uddannelse med efterfølgende elevplads.
Vi satte baren højt – vi troede på, at mindst 50% af deltagerne kunne optages på ordinær uddannelse eller i ordinær beskæftigelse efter de 15 uger (målet blev nået).
For at fastholde engagement og fokus efter forløbet blev der etableret et halvt års efterværn med de tilknyttede mentorer. Efterværnet skal også være med til at fastholde den unge i den positive retning, som vedkommende nu er gang med.
I slutningen af forløbet kunne vi konkludere, at vi havde haft med unge at gøre, hvor de fleste har personlige vanskeligheder i forhold til at vælge uddannelse og job, f.eks. at være stabile til at klare et uddannelsesforløb/job, at komme op om morgenen, komme hver dag. Nogle har psykiske og sociale vanskeligheder. Andre har faglige problemer, “huller”, hvor det er vigtigt at få hjælp til f.eks. dansk, matematik, sprog m.m. Nogle ved ikke, hvad de gerne vil eller har opgivet at kunne “blive til noget”.
Nogle har sundhedsmæssige problemer som under- eller overvægt.
De unge er meget forskellige, nogle har gode sociale færdigheder, er gode til at samarbejde og kan koncentrere sig. Andre kan næsten ikke koncentrere sig, har svært ved at sidde stille, kan ikke læse bøger, kan ikke samarbejde med andre.
Det betyder, at der har været en differentieret og individuel tilgang til de unge, at vi som undervisere har været meget fleksible, omstillingsparate, nærværende og fokuserede på den unge frem for på diagnosen eller problemet.
Ud over vores kompetencer som undervisere, så har vi haft en lyst og interesse for at beskæftige os med de unges særlige behov og det har været en væsentlig forudsætning for at få det gode samarbejde med de unge. Desuden var det vigtigt for os, at de havde medindflydelse på udviklingsforløbet – så derfor blev programmet og indholdet løbende ændret/tilrettet.
De fysiske rammer (samme indgang – samme lokale – samme sted at spise sin mad m.m) samt tilknytning til forholdsvis få undervisere/mentorer, har også haft en stor betydning for de unge. De har fået udviklet de rammer, som gav dem lyst og motivation til at “vokse” og de har mødt undervisere/mentorer som ville dem.
Undervisningsemnerne har været personlig udvikling og uddannelse (ved henvendelse kan du få mere at vide om, hvad der så gemmer sig af underemner i de to store overordnede emner). Hver uge har der enten været sociale arrangementer ud af huset eller virksomhedsbesøg.
I de 15 uger har der også været indlagt 4 ugers praktik i alt. I forbindelse med søgning af praktikpladser har de unge været inddraget og selv taget initiativ til dialog med virksomheden, når det personlige overskud var til det. Andre har fået støtte i processen til at tage kontakt, andre har været ledsaget den første dag og til den forudgående dialog med virksomheden.
De unges evaluering af forløbet var, at vi, mentorer, var gode til at spørge og lytte til dem, være fleksible, være omstillingsparate, være tilstedeværende og nærværende samt til rådighed fra kl. 8-21 pr. tlf. 24/7. Vi har været gode til at skabe en tryg base, så de unge har haft lyst til og har magtet at komme.
De unge har formået i forløbet at etablere en relation til hinanden og lavet mindre netværk. Der er skabt en tryghed og åbenhed og de har fået en oplevelse af, at der er brug for dem og ikke mindst – at de kan noget.
Vores evaluering som underviser og mentorer er, at vi er godt tilfredse med, hvad vi har nået med de unge på den korte tid. Vi har været gode til at møde og rumme de unge med de vanskeligheder, de har og har haft. Vi har lavet en faglig, varieret og personlig undervisning ud fra deres individuelle behov.
Vi er nu i gang med efterværnet og det forløber rigtig flot for de fleste.