Etos er ikke noget, man har, det er noget, man får
januar 3, 2015
Aristoteles definerede dyderne som det, der koblede sig til logos, patos og etos: at være kompetent og vidende, at udvise moral og velvilje og forståelse for modtageren af sit budskab. Retorikkens fader, Cicero, talte om at tilpasse sin kommunikation til modtageren. Det er eksempelvis ikke at komme ind og være arrogant, men at skabe en relation til sin modtager. Etos er ikke noget, du har, det er noget, du får. Det betyder, at du er enormt afhængig af, at dem, der betragter dig, tillægger dig etos (Kilde: Jody Shaw).
Logos – Intellektuel
Logos er appellen til fornuften. Alle former for fakta understøtter logos. Den er intellektuel og er især knyttet til argumentationen. Et godt underbygget argument er logosappellerende.
Patos – Emotionel
Patos er appellen til modtagerens følelser. Patosappellen har virket, hvis der bare vækkes en eller anden form for følelsesmæssig reaktion hos modtageren. Hvis man udviser empati og altså kan sætte sig ind i andre menneskers situation, skyldes det patosappellen.
Etos – Relationel
Etos handler om afsenderens troværdighed. Det er vigtigt at have tillid til afsenderen, ellers tror man ikke på noget af det, der bliver sagt. Din modtager kender måske ikke din intention, og derfor bliver du bedømt på din opførsel og dine ytringers troværdighed.